top of page
Banner.PNG

Hjælp til Stress 

Hvad er stress ?

​Alle mennesker har oplevet at komme i situationer, hvor de oplever at blive kortvarigt stresset. Stress er i sig selv ikke dårligt – i den rette mængde.

 

Kortvarig stress er hensigtsmæssig, da det i en kort periode mobiliserer vores energi og skærper vores opmærksomhed, så vi kan yde vores bedste. Kortvarig stress opstår ofte i situationer, hvor vi skal yde en ekstra indsats som eksempelvis i forbindelse med eksaminer, deadlines eller konflikter.

Kernen i stress er overbelastning, vi kan føle stress af mange forskellige årsager, såsom økonomisk pres, krav på arbejdspladsen og problemer i parforhold.

Vi kan udvikle stresssymptomer, hvis vi oplever, at de ydre fysiske og psykiske belastninger overstiger de ressourcer vi har til rådighed.

 

Stress er kroppens reaktion på at føle sig truet eller under pres. Stresssymptomerne er kroppens måde at gøre os opmærksom på, at vi er overbelastet. Derfor er det vigtigt, at vi tager kroppens advarselssignaler alvorligt og reagerer på det.

Lider du af stress, så er du ikke alene. Det anslås, at 29,1% af danskerne har et højt stressniveau.

 

- Psykiatrifonden, 2021 

Langvarig stress er skadeligt for vores mentale, emotionelle og fysiske helbred.

Langvarig stress kan øge risikoen for at udvikle angst, depression, åreforkalkning, blodpropper og svækket immunforsvar.

- Psykiatrifonden

Længerevarende perioder med stress kan skade vores mentale, emotionelle og fysiske helbred, og kan i nogle tilfælde udvikle sig til udbrændthed. Ved længerevarende stress er det afgørende for vores generelle helbred, at vi forstår at håndtere vores stress og lærer at benytte coping strategier.

Symptomer på Stress

Fysiske symptomer:

  • Hovedpine

  • Hjertebanken

  • Mavesmerter

  • Spændinger/muskelsmerter

  • Brystsmerter

  • Svimmelhed

  • Svedeture

  • Rysten på hænderne

  • Indre uro

  • Appetitløshed

  • Nedsat lyst til sex

  • Nedsat potens

  • Vægttab eller vægtøgning

  • Nedsat immunforsvar, som kan give hyppigere infektioner

Psykiske symptomer:

  • Træthed og Søvnproblemer

  • Ængstelighed

  • Flyvende tanker

  • Koncentrationsbesvær

  • Konstant bekymring

  • Følelse af at blive overvældet

  • Irritabilitet

  • Hukommelsesbesvær

  • Ulyst

  • Anspændthed

  • Koncentrationsbesvær

  • Utålmodighed

  • Uforklarlig angst

  • Depression

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Søvnløshed

  • Uengageret

  • Øget temperament, herunder vrede og aggressivitet

  • Nedsat præstationsevne

  • Ubeslutsomhed

  • Øget brug af stimulanser

  • Øget sygefravær

  • Udsættelse eller forsømmelse af ansvar

  • Nervøse vaner (eks. Bide negle)

Kan du nikke genkendende til flere af disse symptomer, så kan det være at du har stress. Det er derfor vigtigt at du søger hjælp, så du kan få de rigtige mestringsstrategier til at håndtere dine stresssymptomer.

Når vi er stresset, udviser vi alle forskellige grader af symptomer. Nogle oplever mest de fysiske symptomer på stress, mens andre oplever, at det er de psykiske symptomer, som dominerer. Symptomerne på stress er meget individuelle, så det er derfor vigtigt at lære din krops signaler at kende.

​

Ved langvarig stress er vi ofte belastet på flere områder i vores liv.

I terapien hos mig

 

I terapien vil jeg sammen med dig undersøge, hvad det er som stresser dig. Vi vil sammen lære at forstå din krops signaler, så du kan blive bevidst om dine stress-symptomer. Efter, at vi har foretaget dette grundige detektivarbejde, vil jeg i samarbejde med dig indføre forskellige strategier og værktøjer, som kan bidrage til at sænke dit stressniveau. Så du kan få et større overblik og skabe bedre balance mellem belastninger og de ressourcer du har tilgængelige til at håndtere dem. Hvilket kan bidrage til at øge din livskvalitet.

​

Ønsker du mere information om min terapeutiske fremgangsmåde finder du den her

 

​

Vil du gerne vide mere om stress, henvises til følgende sider: netdoktor.dk og psykiatrifonden.dk

Jeg holder til på adressen:

Kontakt

Jacob Gades Allé 12A, st. 

6600 Vejen

​

Mandag - Fredag:  09.00 - 16.00

Tlf: 40 50 54 59 

Mail: michaela@psykolog6600.dk

​

CVR-nr.: 44 18 32 34

​

Hvis jeg ikke svarer på dit opkald. Så kan du indtale en besked med dit telefonnummer, hvis du ønsker jeg skal ringe tilbage. Alternativt kan du sende en sms med en anmodning om at blive ringet op.

​

Sender du en mail, vil jeg bestræbe mig på at vende retur inden for 2 arbejdsdage.

Behandling

Information

medlem-af-dansk-psykologforening.png
bottom of page